Pave Frans’ klimakorstog eller udhulingen af troen på Gud,
en fortælling om to encyklikaer
Ved ukritisk at tilslutte sig klima-katastrofismens scientisme, afviser pave Frans, måske uforvarende og helt sikkert ufrivilligt, i sagens natur den Gud, han tydeligvis forsøger at tjene helhjertet. Dette er hovedkonklusionen af essayet Pave Frans´ klimakorstog eller udhulingen af troen på Gud, en fortælling om to encyklikaer, skrevet af Jaap C. Hanekamp og William M. Briggs og udgivet af Clintel.
Pave Frans gav udtryk for sine synspunkter angående klimaforandringer i to encyklikaer, Laudato Si´ (2015) og Laudate Deum(2023). Kort fortalt, så frygter Paven, at vores verden er på vej mod sammenbrud og kan være tæt på tærsklen hertil på grund af klimaforandringer. I sine encyklikaer har Paven faktisk udtalt, at vi er i en ”global klimakrise”.
I dette essay ”Pave Frans´ klimakorstog eller udhuling af troen på Gud”, giver teolog Jaap C. Hanekamp og statistiker og meteorolog William M. Briggs deres syn på begge encyklikaer, dog uden at tage stilling til den egentlig videnskabelige side af klimaforandring. Derimod undersøger de Pavens brug og forståelse af modeller, og de behandler indgående den overordnede filosofi, som er bærende i begge encyklikaer. De konkluderer, at Paven – ubetænksomt, efter deres opfattelse – hylder scientisme og ikke videnskab, hvilket utilsigtet svækker både hans egen og sine følgeres stilling.
Scientisme er ideologien om, at videnskaben alene anses for at være i stand til at belyse og løse alle ægte menneskelige problemer, og at alle menneskelige anliggender kan reduceres til videnskab. Derfor er scientisme bestræbelserne på at udvide videnskaben til alle andre områder af menneskelige anliggender, at tilrane sig dem på en reduktionistisk måde.
Hanekamp og Briggs konkluderer, at den klima-scientisme, som Pave Frans falbyder, står i direkte modsætning til det kristne verdenssyn. Enhver form for scientisme er uforenelig både med den kristne tro og med videnskab.
Essayet er oversat til italiensk, fransk og dansk.
Om forfatterne
Jaap C. Hanekamp er kemiker og modtog sin første ph.d. i 1992. I 2015 forsvarede han sin anden afhandling: Utopia and Gospel: Unearthing the Good News in Precautionary Culture. Han har bloggen: https://jaaphanekamp.com/. William M. Briggs har en Ph.d i matematik og kandidat i atmosfærisk fysik og har tjent i forskellige roller herunder som professor, konsulent og statistiker. Han har bloggen: https://www.wmbriggs.com/.
Essayet kan downloades here.
Om Clintel
Climate Intelligence (Clintel) er en uafhængig fond, der informerer folk om klimaforandringer og klimapolitikker. Clintel blev grundlagt i 2019 af professor emeritus i geofysik Guus Berkhout og videnskabsjournalist Marcel Crok. Clintels hovedformål er at skabe viden om og forståelse for årsagerne til og virkningerne af klimaforandringer samt klimapolitikkens indvirkning på økonomien og miljøet. Clintel har offentliggjort World Climate Declaration, der nu er underskrevet af næsten 2000 videnskabsmænd og eksperter. I 2023 udgav Clintel bogen The Frozen Climate Views of the IPCC, som dokumenterer alvorlige fejl og skævheder i den seneste IPCC-rapport.
For yderligere information, ønsker om interview med forfatterne eller andet: kontakt Marcel Crok, direktør for Clintel, marcel.crok@clintel.org.
more news
The WHO is at it Again: Climate Change Repackaged as a Health Emergency
The climate-health linkage is only the latest iteration of an age-old pattern of authoritarians who claim expert knowledge to order people’s lives onto the road to serfdom, says Tilak Doshi.
Amsterdam Ad Ban Typifies Climate Alarmism’s Farce
Amsterdam just became the world’s first capital to outlaw public ads for both meat and fossil fuels. But advertising bans serve only to boost a feeling of moral superiority among urban elites while achieving nothing and jeopardizing much, says Vijay Jayaraj.
The climate catastrophe has been called off – the plundering continues. Politicians and the media are complicit.
In this article for EIKE – European Institute for Climate and Energy, author Michael Limburg examines the political and media fallout after the IPCC quietly dropped the extreme RCP8.5 climate scenario as a plausible future pathway. The debate in the German Bundestag raises broader questions about how climate risks have been communicated — and whether exaggerated scenarios were used to justify far-reaching policies.






